Nidovirus hos kongepython

Der har den seneste tid været meget fokus på nidovirus, derfor kommer indlægget denne gang til at omhandle en beskrivelse af den nyeste artikel på området. Nidovirus er fundet hos kongepythoner og derudover også hos træpythoner, tæppepythoner, klippepythoner, tigerpythoner, og kongeboaer.

Artikel: "Respiratory disease in ball pythons (Python regius) experimentally infected with ball python nidovirus"
Link til den fulde artikel findes hér

Publiceret: Jan. 2018

Forfattere: Laura L.Hoon-Hanks, Marylee L.Layton, Robert J.Ossiboff, John S.L.Parker, Edward J.Dubovi, Mark D.Stenglein

Formål med studiet: At bekræfte at en infektion med nidovirus er sygdomsfremkaldende, samt beskrive sygdomsforløb og alle forbundet sygdomstegn.

Forsøgsdesign: 5 kongepython unger indgik i studiet.

  • 3 af de 5 kongepythoner blev inficeret med en høj dosis af nidovirus i mund og luftrør.
  • 2 af de 5 kongepythoner indgik som kontroldyr uden at blive inficeret med nidovrus
    (Det er standard at bruge kontroldyr i forsøg for at sikre at det kun er én variabel man påvirker, kontroldyrene blev håndteret og holdt under ens forhold som de inficerede dyr, og blev brugt til at sammenligne forandringer mellem normalt og inficeret)

Resultat af studiet: Alle 3 kongepythoner som blev inficeret med nidovirus udviklede sygdom relateret til luftvejene og havde dermed besvær med at trække vejret. Sygdomstegn udviklede sig ca 4 uger efter dyrene blev smittet og blev gradvist forværret.

Allerede 1 uge efter at de 3 dyr blev inficerede, testede de positive for nidovirus ved en PCR test. Prøvemateriale til testen blev udtaget som et svab fra mundhulen.

Symptomer: Tidlige symptomer var rødme i mundhulen, øget slim, og der blev med tiden fundet små blødninger i mundhulen sammen med en stor mængde slim. Dyrene havde derfor vejrtrækningsproblemer og trak vejret med åben mund, samt stoppede med at spise.

Betydning for ejere: Kliniske symptomer beskrevet i dette studie kan forveksles med andre årsager til luftvejsinfektion, nidovirus infektioner karakteriseres dog ved den store mængde af slim der bliver produceret i mundhulen. Måden hvorved dyrene i studiet bliver smittet på er ikke direkte sammenlignelig med en "normal" infektion (Det er ikke normalt at få indgivet ren isoleret virus i mund og luftveje, men smitter normalt ved direkte kontakt mellem dyr, delt inventar eller dårlig håndhygiejne). I dette studie blev dyrene både inficeret med en stor dosis virus, samt var meget unge, hvilket gør dem mere modtagelige da deres immunforsvar er svagere end end hos voksne. Under normale omstændigheder hvor det er voksne dyr, der smittes med en lav mængde virus er der mulighed for at der kan findes en andel af dyr der er raske smittebærer, der enten ikke viser symptomer eller kun i mindre grad. Hvad der derfor er vigtigt at tage med sig fra dette studie, er at tidsperspektivet fra da dyrene bliver smittet til de kan testes positive på PCR test er kun 1 uge, hvorimod de først viser symptomer efter 4 uger. Dette viser fordelen ved at overholde karantæneperioder for nye dyr! Min anbefaling er som tommelfingerregel altid at have minimum 6 mdr. karantæne før dyret introduceres i en eksisterende samling.

At den tilgængelige test viser at dyrene er positive langt før de viser symptomer viser hvor stærkt et redskab det er til at beskytte ens samling, både i forbindelse med mistænkelige symptomer eller inden evt. nye dyr slippes ud af karantænen.

Læs mere om sygdoms detektion ved hjælp af PCR test her: https://da.wikipedia.org/wiki/PCR 

Der findes desværre ingen behandlingsmuligheder for nidovirus, så forebyggelse i form af karantæneperioder er fortsat det vigtigeste tiltag.

 

Ivory kongepython med nidovirus. Billede taget af ejer.